Fotografiet hvorfra det viste udsnit er klippet viser et fossil af en ammonit (et blækspruttehus). Det pågældende fossil indeholder det metallisk glinsende pyrit. Fossilet der vises er ca 10 cm. i diameter og er optaget med såkaldt ''supermacro'' i 9 Mpix. Og det skal anføres at fossilet er gennemskåret og slebet.

Spirale forløb kan samtidig beskrive Fibonacci-talrækken.
Fibonacci-tal er betegnelsen for de tal som findes i følgen
1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233, 377,...

Fra og med det tredje fremkommer tallene som summen af de to foregående tal i følgen: 2 = 1 + 1, 3 = 2 + 1, 5 = 3 + 2 osv.

Talfølgen blev første gang beskrevet i 1202 af den italienske matematiker Fibonacci, men har nok været kendt længe før. Tallene kan relateres til en simpel model for populationers udvikling: Et kaninpar avler hvert år to unger, en han og en hun. Afkommet formerer sig også, men først efter to drægtighedsperioder. Begynder man med to unger, haves 1 par i år 1, og i år 2 er der stadig kun 1 par. I år 3 får det første par unger, og der er nu 2 par. I år 4 får det første par igen unger, og der er nu 3 par. I år 5 får det første par og deres unger unger, og der er nu 5 par. Hvert år øges antallet af kaninpar med det antal par som er fødedygtige, altså de par som allerede fandtes for to år siden. Antallet af par i et givet år, er derfor lig med summen af antallet af par i de to foregående år. Modellen tager ikke hensyn til aldring og fødeknaphed, men den kan faktisk bruges til at simulere udviklingen af unge populationer af encellede organismer der formerer sig ved celledeling.

Fibonacci-tallene har følgende mærkelige egenskab: Deles et Fibonacci-tal med det foregående i følgen, fremkommer et forhold som nærmer sig det gyldne snit når man bevæger sig frem i følgen. . Fibonacci-tallene kan endvidere genfindes i visse naturlige spiralmønstre, f.eks. når man tæller frø i solsikkeblomster, skæl i kogler eller buketter i blomkålshoveder.

Fibonaccis talrække ilustrerer også et dialektisk udiklingsprincip, hvor udviklingen nok går i ring, men altid når det samme punkt på et højere niveau.
...........................................................

Version 2 er hele billedet. Og version 3 havesnegle som ilustration til samme vækstprincip.